Avionics

Avionics skal ikke købes for tidligt, da garantien gælder fra købsdato. På den anden side kan jeg heller ikke vente til allersidste øjeblik med at købe, da der skal fremstilles ledningsnet, testes og programmeres en del inden ibrugtagning.


Drømmepanelet ser sådan ud, men det bliver uden GTN 650, som er enheden med den lille skærm mellem de to store skærme. Den er ret kostbar.
Alle dele er Garmin. Skærmene er 10" Garmin G3X touch.
I stedet for GTN 650 monterer jeg en GNC 255A. Det er en enhed med radio, navigation og intercom, så jeg kan træne ILS, RNAV mm. 

Panelet ovenfor sidder bl.a. i en RV-12iST. 
"T" står for Trainer og dette panel er IFR godkendt og tiltænkt flyveskoler. 
Det kan selvfølgelig også bruges af andre, men i Danmark er det ikke tilladt at flyve IFR med et Eksperimental fly. (endnu). USA og Sverige er foran os på det punkt. 

For at flyve IFR kræves en Instrument Rating og jeg har Multi Engine Instrument Rating (MEIR).

Planen er at mit panel skal komme til at se som billedet ovenfor. (uden GTN 650).

Jeg har købt nogle dele. En af mine venner er jævnligt i USA og tilbød at tage noget med hjem. Priserne er lavere i USA.




Et billede af min COM/NAV enhed. Der er både radio, navigation og intercom i samme enhed. 
Det er en Garmin GNC-255A. Den er købt i USA.
Her har jeg forbundet den til 12 volt og testet den i værkstedet.




Sådan ser mit panel ud november 2019. 

En G3X Touch 10" skærm.
Øverst i midten Garmin GMC 507 Auto Pilot Panel
Garmin COM/NAV GNC 255A
Nederst i midten Garmin G5 Standby Instrument
Til højre plads til endnu en G3X 10" skærm.


Liste over det udstyr jeg foreløbig har monteret:
- G3X Touch 10" skærm 
- GNC 255A COM/NAV
- GMC 507 Autopilot styring
- G5 Standby Instrument
- GTX 35R Transponder
- GSU 25 ADAHRS Air Data Attitude Heading Reference System
- GPS 20A WAAS position source for ADS-B
- GEA 24 Engine Indication System
- GA 36 GPS Antenna
- GA 26C GPS Antenna
- GDL 50R Remote Mount ADS-B Receiver
GMU 11 Magnetometer
- GSA 28 Smart Autopilot Servo (2 stk. Roll & Pitch)
- Rami AV-532L VOR/LOC/GS antenna
- IBBS-12v-3ah Integrated Back-up Battery System IBBS
- GTP-59 Outside Air Temp Probe
- Dynon ADS-B Antenna
- Edmo Transponder Antenna
- Aithre CO detector




Holderne til radioen er monteret. Radioen er løst isat.
Backupbatteriet og GPS modtageren er monteret på bundpladen.



Startpanel og G3X skærm prøvemonteret. 




Skruerne til forpladerne er undersænkede og jeg havde lavet undersænkede huller i de tre forplader, men ikke alle skruerne kunne komme helt ind og være plane med forpladen, hvilket undrede mig, indtil jeg fik set nærmere på skruerne.
Kan du se forskellen? (tryk på billedet for at se en større version)



De to sideforplader er blevet beklædt med carbonfolie og jeg har prøvemonteret de tre enheder i midten.



Forpladen i midten skulle lige saves/files til for at de tre enheder skulle kunne passe.




Det blev helt godt. :-)



Prøvemontering af autopilot panel, radio og G5.



For at kunne montere autopilot panelet måtte jeg fremstille to alu-plader med et firkantet hul i hver. Desuden to undersænkede huller til fastnitning.




Jeg ville gerne have at G5 enheden ikke stak længere ud end de andre to enheder ovenfor og derfor måtte jeg også lave en specialkonstrueret plade til montering af G5 enheden. Jeg fik en ven til at bukke den efter mine anvisninger.




Her ses pladen bagfra med G5 enheden monteret. Det hele er midlertidigt monteret med cleco's.



Den midterste forplade er blevet primet og prøvemonteret. Nu sidder det hele som det skal, og det kan gøres endeligt når pladen er blevet beklædt med carbonfolie.



Forplade med carbonfolie. Det blev da helt ok. :-)




Set fra en anden vinkel. 
Området bag det gule håndtag skal også lige beklædes med carbonfolie.



Done.




Det færdige panel.





Set lidt ovenfra.



Billede fra en lokal flyvning fra EKSN til EKSN.



Fra en flyvning fra EKSN til Elsesminde.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar