For nørder

Er du til det mere nørdede kan du læse videre her.








Garmin GTX 35R Transponder
Jeg købte en ny transponder og derfor skulle den kodes med en HEX kode, så den sender det korrekte signal ud.

Mit fly's registrering er OY-PEB og det skal transponderen gerne udsende.

I BL 1-12, Bestemmelser om luftdygtighedsbevis og flyvetilladelse samt certificeringskrav og udstyrskrav, Bilag C, er beskrevet hvordan man finder den binære værdi.

Bilag C er Fastlæggelse af SSR-mode S adresse for dansk registrerede luftfartøjer.

Ifølge ICAO Annex 10, Volume III, Part I, kapitel 9, tabel 9-1, skal alle luftfartøjer, der er udstyret med SSR-mode S, tildeles en individuel SSR-mode S adresse af registreringslandet. Det er op til det enkelte registreringsland at fastlægge en metode for tildeling af sådanne adresser. Den nationale adresse, som det pågældende land er tildelt af ICAO, skal dog være inkluderet. 

Trafikstyrelsen har valgt at benytte den her angivne metode for en sådan tildeling. Metoden kræver ingen administration og sikrer, at adressen kun tildeles ét bestemt luftfartøj. 

Adressen består af 24 bit. 

De første 9 bit skal indstilles på 0 100 01 011, der er den kode, der er tildelt Danmark af ICAO. 

Det medfører at de første to tal er 45, hvilket også er landekoden for Danmark ved telefoni.

De følgende 15 bit skal deles op i tre blokke, der hver består af 5 bit. Disse tre blokke skal repræsentere henholdsvis 1., 2. og 3. bogstav i luftfartøjets registreringsbogstaver, bestemt ud fra følgende tabel: 
        

B5
B4
B3
B2
B1
A
0
0
0
0
1
B
0
0
0
1
0
C
0
0
0
1
1
D
0
0
1
0
0
E
0
0
1
0
1
F
0
0
1
1
0
G
0
0
1
1
1
H
0
1
0
0
0
I
0
1
0
0
1
J
0
1
0
1
0
K
0
1
0
1
1
L
0
1
1
0
0
M
0
1
1
0
1
N
0
1
1
1
0
O
0
1
1
1
1
P
1
0
0
0
0
Q
1
0
0
0
1
R
1
0
0
1
0
S
1
0
0
1
1
T
1
0
1
0
0
U
1
0
1
0
1
V
1
0
1
1
0
W
1
0
1
1
1
X
1
1
0
0
0
Y
1
1
0
0
1
Z
1
1
0
1
0


De første ni af de 24 bit skulle være 0 100 01 011

De efterfølgende 15 bit findes ud fra registreringen, som i mit tilfælde er PEB

Ved at kigge i tabellen ovenfor ses at: 
P er 1 0 0 0 0
E er 0 0 1 0 1
B er 0 0 0 1 0

De 24 bit er derfor: 010001011100000010100010

Den binære værdi skal konverteres til HEX

Det kan gøres med et program f.eks. dette: Binary to HEX

HEX værdi: 45C0A2

Denne værdi skal tastes ind i transponderen via G3X enheden. (skærmen)

Jeg har tastet 45C0A2 ind i min transponder.





 Her taster jeg 45C0A2 værdien ind.



Voila. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar